Ydelser

PROFESSIONELLE KONTAKTPERSONER

Professionel Kontaktperson SSL § 52 stk. 3 nr. 6

Primært ønsker vi at støtte de unge til at udvikle egne livsfærdigheder, hvormed deres hverdag opleves mere positiv og konstruktiv. Uhensigtsmæssige mønstre og adfærd ændres af egen vilje og deres sociale kompetencer styrkes. SK Reflekt matcher den unge i forhold til køn og interesseområder, dette for at styrke den ønskede udvikling.

SK Reflekt tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder for udvikling. Socialkonsulenten støtter den unge i at etablere et bæredygtigt netværk i forbindelse med skole, uddannelses og fritidsliv.
Via en aktivitetsbaseret og anerkendende tilgang møder socialkonsulenten og den unge hinanden. Der er motiverende samtaler, hvor den unges oplevelser bliver gennemgået i fælles refleksion, der tales typisk om forventninger, erfaringer, ønsker, drømme og tanker omkring fremtiden.

EFTERVÆRN / STØTTE I EGEN BOLIG

Efterværn / Støtte til selvstændig bolig LSS § 76

Ved slutningen af et anbringelsesforløb og efter endt anbringelse tilbyder vi efterværn. Efterværn er ofte afgørende for om den tidligere udvikling fastholdes. Formålet med efterværn er at lette overgangen fra at være anbragt til at bo selvstændigt. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse, herunder uddannelse og anden beskæftigelse, støtte i egen bolig mv. 

PROFESSIONELLE CERTIFICERET MENTORER

Professionelle certificerede mentorer i forhold til uddannelse og arbejdsmarked LAB § 78

En mentors opgave er at støtte den unge i forhold til etablering af praktikforløb og arbejdsprøvning. Vi har et tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende. Mentoren har tæt opfølgning med arbejdsgiver og den unge, dette for at kunne komme problematikker i forkøbet og forebygge nederlag.

STØTTET /OVERVÅGET SAMVÆR

Overvåget/støttet samvær LSS § 52 stk. 3 nr. 7

Ved overvåget samvær er socialkonsulenten er tilstede under hele samværet mellem barn og forældre. Ved støttet samvær er socialkonsulenten tilstede, men kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, trække sig i kortere tid. Konsulenten er ligeledes støttende med forskellige pædagogiske vinkler og forslag til både metode og aktivitet.
SK Reflekt er beliggende i Slagelse centrum. Lokalerne er passende indrettet til at imødekomme behovet for samvær under afslappende forhold.

FORÆLDRERÅDGIVNING

Forældrerådgivning SSL § 52 stk. 3 nr. 2 og 3

Igennem forældrerådgivning søger vi at give forældrene en bedre forståelse for de vanskeligheder, der opleves omkring barnet, familien og netværket herimellem. Vi kommer særligt til at tale om erfaringer, reaktioner, bekymringer og alternative handlemuligheder.

UNGDOMSSANKTIONS KOORDINATOR

Uddannede koordinatorer i forbindelse ungdomssanktioner LSS § 54a

Socialkonsulenten følger den unge i alle faser af ungdomssanktionen, rådgiver og sikrer en sammenhæng og at den unge, familien og andre relevante instanser inddrages i handleplanen for sanktionen. Koordinatoren fungerer som kontaktperson og som personlig rådgiver.

STØTTE OG VEJLEDNING TIL UNGE VOKSNE

SK Reflekt tilbyder støtte og vejledning til unge voksne (18 år og ældre) jf. servicelovens §85. 

Inklusionsforløb/pædagogisk supervision til institutioner, skoler og plejefamilier. Vi ser et stigende behov for råd og vejledning i forhold til håndteringen af de udfordringer, der kan være forbundet med den inkluderende institution, såvel som det at være anbragt i plejefamilie. Vi tilbyder inklusionsforløb og pædagogisk supervision til institutioner, skoler og plejefamilier. Kontakt os for ønsket timeantal/pakkeløsninger og indhold.

STØTTEPERSON

Støtteperson til forældre med anbragte børn/unge LSS § 54 stk. 2.

SK Reflekt tilbyder konsulentbistand til forældre med anbragte børn. Socialkonsulenten støtter forældrene gennem samtaler om de følelser og dilemmaer, der er forbundet med at have et barn anbragt uden for hjemmet. Dertil støtter de i samarbejdet med kommunen og anbringelsesstedet.